Bestyrelse - Lokalafdeling Køge

Formand

Gert Højer Petersen

Jeg overtog stafetten som formand september 2013 og har siden beskæftiget mig med foreningsarbejdet i DØE. Jeg beklæder fortsat formandsposten – november 2016.  

På øl siden favner min interesse bredt - som helt ung var diskussionen om man bedst kunne lide Tuborg eller Carlsberg. Siden dannede rejser i Østeuropa ikke mindst i Tjekkiet grundlag og smag for de mørke Ale produkter. Og senest sidste sommer lærte jeg, at sætte pris på rauchbier fra Bamberg. Har været til oktoberfesten i München samt en lang række andre store øloplevelser.

Jeg er fortsat glad for ales men også en god IPA kan trænge sig på.

 

Jeg er Kritisk revisor i Landsforeningen og sidder i Juntaen for Tour de Biére cyk-øl-turen.

Og har som årene er gået holdt en række øl smagninger i forskellige sammenhæng.

 

Næstformand

Brian Brum Hansen

Er bosat i Østermark/Lellinge, hvor meget af tiden går med at renovere muremestervillaen, passe haven og brygge øl naturligvis. 

Professionel baggrund som seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet indenfor optimering af forbrænding og røggasrensningInteressen for godt øl blev vakt i gymnasietiden i Hugos vinkælder og er sidenhen blevet suppleret med en hobby som håndbrygger. Af øltyper er humlede IPA'er og mørke stouts favoritterne

Bestyrelsesmedlem

Christina Petersen

Christina Petersen

 

Christina bor i Solrød, solens by og med en oase af grønt, med sin mand og 3 børn samt 2 hunde af racen Coton de Tulear – på dansk bomuldshunde.
 
Til daglig er Christina ansat i Greve Kommune og sidder i borgerservice og med indgående kendskab til folke- og førtidspension.
 
Christinas interesse for øl begyndte i Belgien, hvor hendes mand, Lars, hev hende med, og her dumpede hun bogstaveligt talt ned i den belgiske øltønde, og siden har hun ikke været til at hive op igen.
 
Hun er vild med de små værtshuse i diamantbyen Antwerpen, hvor Leffe Tripel serveres i store glas og kold fra fad. Ellers er Christina mest til Stout og Tripel øl med gode procenter. For som Christina siger, ”øl skal smage af noget”!
 
I fritiden arbejder Christina på at komme ”ølmaven” til livs ved hjælp af diverse redskaber i Fitness World i Greve/Hundige, og med motion i Trylleskoven med bomuldsvovserne.
 

Bestyrelsesmedlem, Webmaster

Karsten Nielsen

Karsten Nielsen


Karsten bor i Greve som det nordligste medlem af bestyrelsen sammen med sin kone.
Til dagligt arbejder Karsten i et mindre dansk firma Omada, hvor  han  beskæftiger sig med Identity Management & Governance og sikkerhed.
Den store interesse for øl blev grundlagt på ølfestivallen i Valby Hallen 2003. Dengang var det mest pilsner øl som havde interesse, hvilke gennem årene har ændret sig mere over mod IPA'er som ikke kan blive humlet nok og de meget mørk stout. En lille hobby som passer godt sammen med øl er at fabrikere snaps ud fra de urter og blomster der findes i Strandparken.

Bestyrelsesmedlem

Kim Jepsen

Kim bor i Køge med kone og 2 børn. Har ingen hund/kat, men livlige fisk og en hajér i baghaven. Arbejder i TDC som teleteknikier. Interessen for øl kom også som så mange andre ved et besøg på DK tanken i Vallø. Først Ale NO16, derefter tog det fart. I dag har jeg fået min egen ølkælder, hvor de gode dråber bliver plejet før de drikkes.

Bestyrelsesmedlem

 Per Skaibæk

Bor parcelhus i Ølby med min kat.  Baggrund som elektronik ingeniør inden for telekommunikations industrien. Øl interessen er kommet lidt hen af vejen f.eks. gennem rejser hvor jeg har haft mulighed for at smage forskellige øl i forskellige lande. Er først inden for de seneste år begyndt rigtigt at forfølge interessen, foretrækker mørkere og kraftigere øl. Ud over øl er jeg også HI-FI og musik interesseret og har en større CD samling

 

Regnskabschef

Jeg har arbejdet med bogholderi i mange  år og arbejder nu kun en dag om ugen, så jeg har god tid til Ølentusiasterne.

 

Pressekontakt

Thomas Ensbye

Thomas Ensbye

Til daglig har Thomas sit virke som faglig sekretær i et af Danmarks største fagforbund og har igennem 9 år stået i spidsen for en af Danmarks største arbejdsplads-ølklubber, Ølklubben Gambrinus i København.

Thomas har stået bag mange ølforedrag og ølrejser, afholder selv ølforedrag og smagninger og har lejlighedsvis kastet sig over lidt hobbybrygning – dog uden den store succés. 

De første møder med udenlandsk øl var Hansa Pils og Paderborner, senere den friske Krombacher da Thomas 1 års tid boede i Siegen, før end Thomas under et stort 2 CV træf i Rochefort i 70’erne blev udsat for det vi dengang kaldte for sure Belle Vue-bajere (kirsebærøl) og ”underlige” øl fra et lokale trappist kloster. Dengang foretrak han dog en Maes-pils. Thomas har dog sidenhen lært at sætte pris på godt øl.

Thomas har rejst i et gamle Østeuropa siden 1973 – ja, flere hundrede gange faktisk, og nærer stor kærlighed til øl fra det vi i dag kalder øst- og centraleuropa.

Hvad er en bestyrelse?

Læs om Landsbestyrelsen